Business Intelligence med SharePoint 2010 kursus

Det er med stor glæde at kunne annoncere, at vi netop har lanceret Orange Man – en Aarhus baseret kursusvirksomhed med fokus på Microsoft Business Intelligence. Vi vil afholde åbne kurser, tilpassede on-demand kurser, ekspert kurser og seminarer.

Et af de første kurser der afvikles er et “Business Intelligence med SharePoint 2010” kursus der henvender sig til erfarne Business Intelligence arkitekter, konsulenter, forretningsanalytikere og andre, der er ansvarlige for implementering af BI med SharePoint 2010.

Kurset afholdes i vores egne lokaler i Aarhus d. 11.-12. juni og er bygget op af 10 moduler der henholdvis gennemgår kerne BI funktionaliteterne (Business Intelligence Center, PerformancePoint Services, Excel Services, Reporting Services integration, PowerPivot integration og Power View) og støtte funktionerne (Business Connectivity Services, Visio Services, Filter Web Parts og Dokument håndtering).

En stor del af indholdet er sammensat ud fra praktiske erfaringer med at anvende og implementere teknologierne. Der vil være meget hand-on med labs og øvelser undervejs.

Som Stephan reklamerede for i sidste uge, har vi også sammensat vores helt eget “SQL Server 2012 Business Intelligence Upgrade” kursus der afvikles to gange her inden sommerferien – henholdsvis med start 23. maj og 31. maj.

Speaker på MOW

Har netop fået den glædelige besked, at min session “How to use SharePoint for Data Entry to SQL Server” er blevet valgt til programmet på MOW2012 under track’et “Middelware”. Jeg har ikke tidligere deltaget på konferencen, men det lyder til at blive rigtig spændende. En stor del af programmet er allerede blevet offentliggjort på: http://www.mow2012.dk. Programmet er meget bredt, men der er blevet plads til en del BI relaterede sessions med speakers som Stephan StoltzeMarkus Ehrenmüller-JensenKennie Nybo Pontoppidan og Thomas Kejser. Flere kommer sikkert til når hele programmet er på plads.

Desværre blev ingen af mine sessions optaget på SQLBits X, så det må blive en anden god gang.

SQLBits 10 i London til marts

Den største SQL event i Europa – det er hvad SQLBits kalder sig selv. Den 10′ende konference i rækken bliver endnu større end hidtid og får æren af at være “The official UK SQL Server 2012 Technical Launch Event.” Konferencen afholdes 29. – 31. marts i London og får deltagelse af nogle af de bedste speakers fra hele verden. Denne konference er et must, hvis man arbejder med SQL Server. Der er allerede tilmeldt over 400 deltagere, så hvis du vil sikre dig en plads er det nu du skal slå til! Du kan få 10% rabat, hvis du enten er medlem af MsBIP, SQLBI, ExcelBI eller SQLSUG.

Generelt har der været rigtig mange deltagere fra Danmark – ja faktisk det land med flest deltagere udover selvfølgelig UK. Det giver god mulighed for “networking” og der vil da også blive arrangeret en “danskeraften” – vil du holde dig opdateret, så tilmeld dig gruppen på LinkedIn.

Der er indtil videre “submitted” 230 sessions til konferencen og du har mulighed for at påvirke, hvilke der skal med. Login på SQLBits.com og stem på de 10 sessions du allerhelst vil høre om. På listen vil du finde to sessions med mit navn på og to fra Stephan Stoltze. Hvis du er flink giver du os et par af dine stemmer :-)

Udover de mange sessions der afvikles i de 7 konferencelokaler fredag og lørdag er torsdag dedikeres som “Training day”, hvilke i andre sammenhænge også betegnes som “pre-conference”. Det er muligt at vælge mellem 14 forskellige emner, som afholdes som heldags seminar. Bemærk det altså ikke er kursus med hands-on, men stadig meget inspirerende og dygtige undervisere.

Håber vi ses i London!

Microsoft BI VPC – del 1, opret VHD og boot

Dette er første del ud af tre, som omhandler hvordan man selv kan opsætte en komplet VPC med alle Microsofts nyeste BI værktøjer – herunder SharePoint 2010 og SQL Server 2012. Dette blog indlæg fokusere alene på opsætning af selve den virtuelle harddisk og installation af Windows Server 2008 R2. De næste to blogindlæg i rækken vil omhandle henholdsvis installation og konfiguration af værktøjerne.

Første step er at oprettet selve VHD’en, hvilket meget nemt kan gøres via “Disk Management Console”, som kan startes via diskmgmt.msc eller findes som et “snap-in” under Microsoft Management Console. Jeg kører en dansk version af Windows 7, så her hedder det henholdsvis Diskhåndtering og Computeradministration. Jeg beklager at screen-shoots er på dansk, men i overlever jo nok… Vælg “Actions” og “Create VHD”. Vælg herefter en placering og navn, samt størrelse. Mine erfaringer siger at 35-40 GB er en god størrelse. Det er muligt efterfølgende at ændre størrelsen via 3. parts værktøjet VHD Reziser. Vælg som anbefalet “Fixed size” – så er pladsen allokeret på disken.

Herefter er næste punkt at initalisere disken, hvilket kan klares med et højreklik og “Initalize Disk”. Lad MBR (Master Boot Record) være klikket til. Det tager et split sekund

Så skal der oprettes en ny diskenhed, hvilket igen kræver et højreklik efterfulgt af Next, Next, Next.

Efter de tre gange next er vi kommet frem til formateringen, hvor vi lige kan give enheden et navn inden det næste Next og et afsluttende klik på “Finish”.

Vupti – så er der oprettet en ny VHD, som hermed er klar til installation af Windows Server 2008 R2.

Næste step er her hvor det rigtige smarte kommer – nemlig hvordan man kan “smide” en installation direkte ned på en VHD via det lille Install-WindowsImage PowerShell script. Det er selvfølgelig en forudsætning at man har en ISO af Windows Server 2008 R2 samt en aktiveringskode, hvilket i mit tilfælde er tilgængeligt via en MSDN Subscription.

Først skal vi have mounted ISO filen, hvor jeg har fin erfaring med at anvende Deamon Tools Lite, men der findes også andre tools. Er man helt old school så kan man selvfølgelig også brænde filen ud på en DVD :) Så skal vi browse os frem og finde stien til “install.wim” filen, som normalt ligger under \Sources\install.wim

Hvis ikke allerede du har downloaded Install-WindowsImage PowerShell script, så er det nu det skal gøres. Via linket kan også findes yderligere dokumentation. Det er vigtigt at PowerShell køres med admin rettigheder, så husk “Run as Admin” når du starter det op. Først skal vi have ændret en policy, hvilket klares med: “set-ExecutionPolicy Unrestricted” efterfulgt af Y. Derefter kan vi via “.\Install-WindowsImage.ps1 -WIM D:\sources\install.wim” finde frem til hvilke versioner vi kan installere med tilhørende ID’er. Jeg vil anbefale at der vælges Enterprise (Full Installation) som i mit tilfælde har index 3. Sidste punkt er så at få angivet hvor installationen skal “smides”, som er den VHD vi tidligere oprettede. I mit tilfælde er det så V-drevet: “.\Install-WindowsImage.ps1 -WIM D:\sources\install.wim -Apply -Index 3 -Destination V:”

Som det kan ses på screen-shot så tog installationen i mit tilfælde kun 3½ minut – det er da meget godt gået :)
Nu kunne vi for så vidt godt anvende f.eks. VirtualBox til at boot op på VHD’en, men jeg vil her vise, hvordan vi konfigurerer native boot. Her findes der i Windows 7 de to cmd tools bcdboot og bcdedit. Start en command-prompt op og kør “V:\Windows\System32\bcdboot V:\Windows” for at oprette startfiler. Herefter skal vi oprette en entry i boot loaderen, hvor vi starter med at få fat på det GUID der passer med vores nye VHD – kør: “bcdedit -v”
Når vi nu har fået fat på den rette GUID, så skal vi have den ændret beskrivelsen, så den har et passende navn i boat loaderen: “bcdedit /set {fdfb7391-baa9-11e0-8326-cc52af81fd63} description “SharePoint BI””
Herefter kan vi ændre så vi ikke har default boot på den nye VHD: “bcdedit /default {5bc62211-8588-11e0-997b-f0def1643ed3}”
Til slut er er der blot at genstarte maskinen og se om det hele virker som det skal :-)
Næste blog indlæg i rækken får titlen: “Microsoft BI VPC – del 2, installation”. Håber I har tålmodighed til det bliver skrevet – ellers kan I jo også bare kaste jer ud i det!

SSAS performance testing

En hurtig blog-post som opfølgning på mit “SSAS performance testing” indlæg på MsBIP møde nr. 1, hvor jeg gennemgik forskellige tools til at hjælpe ved en flerbruger test. Overordnet set handler det om at fyre en masse MDX’er afsted mod kuben og så samtidigt foretage forskellige målinger – herunder eksekveringstiden af hver MDX og anvendelses af systemressourcer på serveren. Ved at foretage dette struktureret kan der opsættes en query baseline, hvis resultat skal kunne reproduceres. Dette kan bruges når man laver ændringer på kuben, da man så kan måle om disse har et negativt eller positivt resultat.

Som en del af min værktøjskasse har jeg med succes anvendt “Scripts for Using ASCMD for Stress Testing” og “AS Performance Workbench“. Begge er tools fra CodePlex og dermed udviklet af “nørder” som os selv :-D

ASCMD og tilhørende scripts er helt sikkert den mest nørdede tilgang, men dermed også den som bedst kan tilpasset lige præcis dine behov. Det er næsten kun fantasien der sætter grænsen for hvad og hvordan der kan måles. Jeg kan anbefale at kigge på -T og -Tl duration parameterne i ASCMD dokumentationen

AS Performance Workbench er udviklet som en casestudy til SSAS Mastro programmet og er nemt og hurtigt at komme i gang med. Det giver nogle fine grafiske rapporter, men har også nogle begrænsninger. F.eks. kan der ikke afvikles queryes der tager over 30 sekunder og der kan kun være en query i hver fil, modsat ASCMD som godtager flere MDX’er i hver fil, hvis de adskilles af “GO”.

Sidst vil jeg lige fremhæve vigtigheden af at clear cachen ved disse test – herunder også filesystem cache, som mig bekendt kun kan ryddes med brug af Analysis Services Stored Procedure Project (ASSP).  Begge ovennævnte tools anvender ASSP.

Monitorering via Profiler, PerfMon og Xperf må komme med i en fremtidig blogpost…

Første møde i MsBIP

Så kom agendaen for MsBIP møde nr. 1 på plads med to, efter min mening, spændende emner – nemlig: “Writeback fra Excel 2010 til SSAS” og “SSAS performance tuning”. Selvom begge emner har fokus på SSAS er de også utrolig forskellige i forhold til tekniske niveau og hvilken målgruppe de henvender sig til. Netop dette har da også haft betydning i valget af emner, da vi på første møde gerne vil nå bredt ud, hvilket ikke kan garanteres på fremtidige møder.

Jeg har selv fået fornøjelsen af lave præsentationen af ”SSAS performance tuning”, som er et meget stort emne, hvor der kunne afholdes kurser over flere dage. Jeg har valgt at dykke ned i og demonstrere hvordan man kan foretage et “sundhedstjek” af en SSAS kube, hvilket kunne være første step af en performance tuning. Altså finde frem til “hvor skoen trykker”, hvor næste step er “hvorfor”.

Glæder mig til mødet, hvor jeg da håber vi ses? Tilmelding foretaget via LinkedIn.

Publisering fra Excel til SharePoint

Med udgangspunkt i mit indlæg på ExcelBI møde nr. 3 for et par uger siden kommer her et opfølgende blog indlæg, hvor jeg kort vil opsummere hvad der blev præsenteret. Emnet var en lidt mere overordnet ikke teknisk introduktion til Excel Services – altså ikke noget med Secure Store Services, Trusted Locations, Excel Web Access, XLViewer eller REST API.
 
Første punkt var en helt lavpraktisk gennemgang af “Publish Options”, hvor der kan vælges mellem “Entire Workbook”, “Sheets” og “Items in the Workbook” Specielt sidste mulighed er ufattelig smart, hvis man gerne vil embed i SharePoint uden at det ligner Excel alt for meget, men mere om det senere.
Selecting worksheets or items
Andet punkt på agendaen var integrationen i SharePoint, hvor der efter min mening af tre muligheder:
  • Full page er den dovne løsning, hvis det skal gå meget hurtigt eller man er ukritisk i forhold til designet. Tilstanden aktiveres ved at klikke på et Excel ark i et dokument library. En simpel og hurtig løsning.
  • PerformancePoint Services Dasboard som rapporterings skal, hvor Excel Services kombineres meget effektivt med filtre fra PPS via Dashboard Designeren. Det kan lyde lidt komplekst, men det er faktisk utrolig nemt når man lige får det prøvet. Det helt væsenlige er at få opsat sine parametre rigtigt, så der kan skabes et eller flere link fra PPS filtre til Excel ark. Se dette eksempel på hvordan der via et Time Intelligence filter i PPS styres hvor lang periode en Spark Line i et Excel ark skal løbe over. Det er stort set kun fantasien der sætter grænsen for hvad og hvordan der kan linkes, da der kan laves meget formel gymnastik i Excel.
  • WebPart page er faktisk hvad der skabes hvis der oprettes et Dashboard i PPS, men det er også muligt at sammensætte selv direkte i SharePoint. Denne løsning kan specielt være nødvendig at anvende, hvis dit “dashboard” skal indeholder andre elementer der ikke findes i PPS så som et dokument library.


Sidste punkt på dagsordenen var “Tips og tricks” og lidt opsamling på de demonstrationer der blev vist undervejs. Et helt simpelt råd er at huske og fjerne/skjule gridlines, med mindre man er helt vild med at det skal ligne Excel. Husk desuden at anvende “Named Items” – ikke kun til parametre, men også hvis der kun skal publiseres et bestemt område. Marker helt simpelt f.eks. celle B2:D8 og giv området et navn. Derved kan layoutet styres bedre og det er muligt at gemme yderligere logik i de celler der ikke er markeret uden at det vises til brugerne. Anvend “Name Manager“, hvis du skal have overblik eller ønsker at området skal defineres dynamisk udfra f.eks. input værdier.

Helt underforstået så forudsætter jeg at datakilden altid er en SSAS kube når der publiseres fra Excel til SharePoint. Derfor vil jeg gerne slå et stor slag for “Cube functions”, som bliver helt uundværligt når først man er begyndt at anvende det. Specielt i relation til Excel Services er det ekstra kraftfuldt, da pivot tabeller og chart godt kan blive lidt ensformige og kedelige. Ved at anvende cube functions kan man forholdsvis enkelt lave en top 3 liste som den ovenfor og meget andet smart. En god måde at komme i gang er at lave en pivot tabel og vælge “OLAP Tools” –> “Convert to Formulas”. Som navnet angiver omdannes pivot tabellen til formler og man kan så aflurer nogle af funktionerne.

Det sidste tip går på at oprette og anvende “Named sets“, som er en feature der gælder pivot tabeller hvor ved der kan oprettes simple grupper der kan genanvendes eller blot asymmetriske hierarkier. Hvis man er hård til MDX kan de også skrives den vej igennem.

Velkommen til min blog

Jeg har valgt at opstarte en blog, hvor vil jeg vil dele mine erfaringer fra mit praktiske virke som Microsoft Business Intelligence konsulent og underviser. Som du gerne allerede skulle have bemærket har jeg valgt at skrive på dansk, men kan dog ikke udelukke at der kan komme et engelsk indlæg i ny og næ, hvis jeg skulle gøre mig nogle opdagelser, som jeg vurdere hele verden kunne få glæde af.

Fokus for bloggen er helt klart til den tekniske side og være drevet af mine interesser, som primært er på front-end og herunder specifikt Analysis Services, Reporting Services og SharePoint. Jeg vil forsøge at komme med mine bud på guidelines og best-practices samt være lidt på forkant af udviklingen indenfor Microsoft BI. Kom endelig med kommentarer og spørgsmål.

Det er mit mål at skrive et indlæg ca. hver anden uge og gerne oftere. Jeg har pt. en liste på ni emner, så det skulle gerne give en fin start. Så nu bliver det spændende om jeg kan holde drivet :-D